 |
| Foto: Astrid Nydahl |
Jag vill denna eftermiddag visa er några utdrag från en artikel på Document.dk som har en del bestickande argument. Författaren tycker sig se Europas självmord, grundat i ett stort tvivel på Europas "stora landvinningar", ja, rentav ett tvivel "på vår rätt att existera".
Han menar att vår samhällselit - själv skulle jag kalla den "elit" - uppvisar ett konsekvent förakt för varje form av kritik mot den pågående processen. Läs och begrunda:
"Vi er kommet til et punkt i vestlig kulturhistorie, hvor en tidligere stolthed over store landvindinger er erstattet af en dyb tvivl på Europas storhed og materielle og åndelige landvindinger, ja en tvivl på om vores ret til at eksistere. Med andre ord der er tale om Europas bortgang, nogle ville sige selvmord. Denne dybe oikofobi er kommet af to sammenkædede fænomener, som det lader til at være umuligt at rejse sig fra: Den første er massestrømmen af mennesker til Europa, som er resulteret i at Europa der før var de europæiske folks hjem er ved at blive et hjem for hele verden. (Murray 2017)."
"Men selv massetilstrømningen af millioner af mennesker ville ikke i sig selv indvarsle kontinentets endeligt/undergang, hvis det ikke faldt sammen med tvivlen på egne anskuelser, religion og traditioner, sin legitimitet. Vi er nået til en grad af eksistentiel træthed, en uhyggelig følelse af at Europas tider ved at være forbi, vi – eliterne – giver plads til en ny. Se fx hvordan historiske statuer væltes, historien skal skrives om, så at kommende generationer ikke må læse om, hvordan det har været og hvordan vi er kommet hertil."
"Men først og sidst pga eliternes hadefulde udskamning af den fornuft, der prøver at definere og kritisere denne udvikling. Der er ikke meget håb, al den stund, at de nye generationer der er kommet hertil, er mere religiøse end forældregenerationerne og som resten af Ummaen selvbevidste og imperativt afvisende overfor de rettigheder, der en gang konstituerede vores kultur, som fx ytringsfriheden."
Inga kommentarer:
Skicka en kommentar